Forhåndsgodkendelse
Kurset er godkendt til 12 timer på det tværgående modul af psykologers specialistuddannelse.
Kursets formål
Mindst 10% af befolkningen lider af længerevarende kropslige symptomer, deriblandt funktionel lidelse. Forekomsten hos mennesker med langvarig belastning og psykiske problemer er endnu højere. Som klinisk psykolog vil du derfor ofte møde klienter, der plages af længerevarende fysiske symptomer, og som efterspørger rådgivning og behandling herfor. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, hvor personen oplever et eller flere fysiske symptomer og ofte kognitive vanskeligheder, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, men som ikke kan påvises ved medicinske tests. Eksempler på diagnoser, der i dag er samlet under fællesbetegnelsen funktionel lidelse, er kronisk smertesyndrom/fibromyalgi, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom og senfølger efter hjernerystelse.
Læs mere om funktionelle lidelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/viden/Sygdomme/Funktionelle-lidelser
Formålet med kurset er, at du får en bedre forståelse af længerevarende fysiske symptomer og diagnosen funktionel lidelse, så du kan rådgive klienten og starte en psykologisk behandling heraf – gerne i et tværfagligt samarbejde med praktiserende læge.
Kursets læringsmål
Med afsæt i den nyeste forskningsbaserede viden om længerevarende fysiske symptomer og funktionel lidelse vil du efter kurset være i stand til (færdigheder):• At identificere mulig funktionel lidelse hos klienter
• At rådgive og psykoedukere klienter med længerevarende fysiske symptomer, deriblandt funktionel lidelse i, hvordan livsstil og psykologisk behandling kan afhjælpe symptomerne
• At vurdere graden af komorbiditet i form af angst, depression og somatisk sygdom
• At udforme en behandlingsplan for de længerevarende fysiske symptomer på baggrund af evidens
• At forestå psykologisk behandling af længerevarende fysiske symptomer og funktionel lidelse ud fra en række relevante temaer
• At samarbejde om behandlingen med relevante aktører (egen læge, fysioterapeut, socialrådgiver m.fl.)
Underviseres navne og kvalifikationer
Line Sørensen
• Cand.psych.aut., specialist i klinisk psykologi
• Har arbejdet med funktionel lidelse i regi af regionalt specialiseret enhed (Funktionel Lidelse, AUH, Region Midt) de sidste fire år

Lisbeth Frostholm
• Cand.psych.aut., specialist i klinisk psykologi, professor i sundhedspsykologi
• Arbejder med funktionel lidelse i regi af regionalt specialiseret enhed (Funktionel Lidelse, AUH, Region Midt) og er involveret i interventionsprojekter både i primærsektoren og i specialiseret regi

Peter Winstén Dalsgaard
• PhD og cand.psych,aut
• Har arbejdet med funktionel lidelse i regi af regionalt specialiseret enhed (Liasonklinik, siden Center for Komplekse Symptomer, Region Hovedstaden) de sidste ni år
Undervisningsform
Kurset veksler mellem korte oplæg, gruppedrøftelser og rollespil på baggrund af cases og kræver dermed aktiv involvering og deltagelse af alle.
Målgruppe
Kurset er på postgraduat introducerende niveau og henvender sig til alle psykologer, der interesserer sig for målgruppen. Kurset søges aktuelt godkendt til det tværgående modul på alle specialistuddannelser (12 timer). Det er ikke et krav, at deltagerne har klinisk erfaring med funktionel lidelse.