Baggrund
Sundhedsområdet forandrer sig – der bliver flere og flere borgere, som lever med en kronisk sygdom. Samtidigt er der øget fokus på, at borgere bliver i stand til at fastholde en almindelig hverdag på trods af sygdom. Dette er medvirkende til, at der også bliver stillet større sundhedspædagogiske krav til de sundhedsprofessionelle, der i alle de situationer, hvor det er muligt, skal indgå i dialog med borgeren, så der arbejdes hen imod mål og resultater, der er realistiske og er med til at skabe værdi for borgeren.
Sundhedspædagogisk kompetenceudvikling har netop fokus på håndtering af de øgede udfordringer i sundhedssektoren og kurset giver kompetencer i forhold til:
• Sundhedspædagogik og samtaleprocesser
• Læring om deltagerinvolvering
På kurset, vil der være en vekslen mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser og refleksion over egen praksis
Læs mere om Læring og mestring principperne her: Læring og mestringsprincipper


Målgruppe
Det sundhedspædagogiske kompetenceforløb henvender sig til sundhedsprofessionelle, som arbejder på hospital eller i kommunen og som ønsker at tilføje sin samtalepraksis med borger/patient en yderligere dimension samt arbejde målrettet med den sundhedspædagogiske samtale, som en del af den professionelle praksis.
Arbejder du som sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut, diætist, sundhedsplejerske, jordemor, socialrådgiver eller lignende, så kan kurset være noget for dig.
Formål
Det sundhedspædagogiske kompetenceforløb har en systemisk og anerkendende tilgang, som gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser skaber rum for at styrke deltagernes kommunikative færdigheder. Uddannelsen giver således deltageren redskaber til forskellige metoder og teknikker inden for det kommunikative og i forhold til sundhedspædagogik.
Kompetenceforløbet lægger vægt på, at den sundhedsprofessionelle kan skabe muligheder for borgeren/patienten, så denne får udforsket sin fortælling, ønsker, dilemmaer og udfordringer i sit sygdomsforløb. Det kan i samspil med den sundhedsprofessionelle føre til nye tanker og dermed øge borgerens/patientens handlekraft.
Beskrivelse af uddannelsesmodulerne
Forløbet strækker sig over 4 moduler, hvor modul 1 og 2 henvender sig til sundhedsprofessionelle, som ønsker mere viden omkring sundhedspædagogik og den sundhedspædagogiske samtale.
Modul 3 og 4 bygger på lærings- og mestringsprincipperne og henvender sig både til sundhedsprofessionelle og "erfarne patient/borger", som skal indgå i et undervisningsfællesskab.
Modul 1 og 2:
"Samtale og patientlæring – sundhedspædagogisk kursus"
Omdrejningspunkterne i den generelle sundhedspædagogik er deltagelse og dialog samt et bredt sundhedsbegreb. Den sigter mod øget handlekompetence, mestring og lighed i sundhed og tager højde for konteksten hvori hverdagslivet leves. Modulerne tager udgangspunkt i sundhedspædagogikken i forhold til samtale og patientlæring, for i højere grad at kunne støtte og styrke borgeren/patienten til at træffe forskellige valg samt fastholde nye vaner med henblik på at bevare og fremme sundheden hos borgeren.
Modul 3 og 4:
"Patientlæring med høj grad af involvering – kursus efter lærings- og mestringsprincipper"
Det centrale i Lærings – og mestringsforløbet er det tætte undervisningssamarbejde mellem den sundhedsprofessionelle og den erfarne patient/borger.
Kursusforløbet har fokus på at finde ind til – og udfolde de erfarne patienters/borgeres fortællinger fra hverdagslivet med en kronisk sygdom. Deltagerne får redskaber til at anvende fortællingerne i undervisningen således at erfaringsviden og faglig viden indgår ligeværdigt i undervisningssamarbejdet.
Den erfarne patients fortællinger giver deltagerne på et Lærings – og mestringskursus mulighed for at komme i kontakt med de udfordringer og muligheder, de står midt i.
Sundhedsprofessionelle kan tilmelde sig alle 4 moduler.
Husk! hvis du som sundhedsprofessionel tilmelder dig Modul 3 og 4 skal du også tilmelde dig Modul 1 og 2, men du kan godt tilmelde dig Modul 1 og 2 uden at tilmelde dig 3 og 4
Datoer:
Modul 1 og 2 - 14. og 15. september + 28. september 2022
Modul 3 og 4 – 13. og 14. oktober + 27. oktober 2022
Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristen og forudsættes godkendt af ledelsen.
Extended description...