Selvstimulering hos førskolebørn
Specialrådgivningen for VISO, IKH, er gennem de seneste år blevet kontaktet af
fagpersoner fra flere kommuner vedrørende problemstillinger omkring førskolebørn med selvstimulerende adfærd. Henvendelserne har handlet om både rådgivning ind i konkrete sagsforløb, men også et behov for viden om emnet generelt.
Vi har fordybet os i litteraturen og sideløbende opnået praksisnær erfaring med de
relevante tilgange. Vi har nu en forståelse og tilgang til emnet, som vi gerne vil formidle
til fagpersoner. Vi har tilgået emnet som et tværfagligt team, og har indsamlet viden og tilgange med flere faglige vinkler. Med kurset vil vi komme følgende spørgsmål nærmere:
• Hvordan skal vi forstå barnets selvstimulerende adfærd?
• Hvad er det et udtryk for?
• Hvordan skal vores tilgang være?
• Hvordan inddrages forældrene i tilgangen?
På kurset vil du blive præsenteret for:
• Viden om den almindelige seksuelle adfærd hos børn og hvilke tegn på bekymrende seksuel adfærd man skal/bør reagere på
• Hvilke tegn skal man være særlig opmærksom på i forhold til barnets adfærd, leg og samspil?
• Viden om afgrænsningen til pædiatri og psykiatri
• Hvilke sansemæssige udfordringer kan være karakteristiske?
• Tilgange til at kunne rådgive forældre og fagpersoner om strategier og indsatser omkring barnet
• Hvilke strategier kan man anvende i hjemmet/institution?
Som en del af programmet vil der være lejlighed til at udveksle erfaringer og viden med andre fagprofessionelle fra andre kommuner i en tværfaglig kontekst.
Kurset er målrettet fagpersoner, der arbejder med børn fra 0-6 år i en kommune eller institution, fx PPR, dagtilbud, dagplejen, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, sygeplejersker, etc.
På kurset vil du møde et tværfagligt team af undervisere:en fysioterapeut, en psykolog og en specialpædagog. De tre undervisere er en del af Specialrådgivningen for VISO, IKH, som er et af Region Midtjyllands specialiserede tilbud. Vores specialister har mange års praksiserfaring på det specialiserede børneområde, og bidrager med specialviden til kommuner over hele landet via sagsforløb og workshops.
Forplejning er inkluderet i prisen.
Der serveres kaffe/te, morgenbrød og frokost:
- 9.15-9.30, Morgenkaffe
- 9.30-12.00, Undervisning
- 12.00-12.45, frokost
- 12.45-15.00, Undervisning
- 15.00 Tak for i dag
Kurset afholdes flere steder i landet - SE BYNAVNE OG TILMELDING NEDENFOR.