Kom til en spændende foredragsaften på AUH, hvor du kan høre to korte oplæg og stille vores eksperter nogle spørgsmål!
BLIV KLOGERE PÅ LUDOMANI 🎰
Hvorfor kan de fleste nøjes med at hyggespille, mens knap 500.000 danskere er i risiko for at blive afhængige af spil og betting? Hvem ender med at blive ludoman? Og hvad sker der i hjernen på spillere & ikke spillere?
Find ud af dette, når forskningslæge og lektor Arne Møller præsenterer sin nyeste forskning om ludomani.
BLIV KLOGERE PÅ FUNKTIONELLE LIDELSER 📚
Er det enten kroppen eller psyken den er gal med, når man er syg? Eller bør sygdom betragtes fra et helhedsperspektiv, hvor man kigger på biologiske, psykologiske og sociale faktorer tilsammen?
Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital udfordrer den klassiske opdeling mellem det fysiske og psykiske.
Hør Lise Gormsen, overlæge i Funktionelle Lidelser på AUH, fortælle om deres nytænkende tilgang til det syge menneske. Her bliver patienter med funktionelle lidelser betragtet som en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
PROGRAM:
16.00-16.10: Velkommen og quiz m. præmieoverrækkelse
16.10-16.40: Ludomani v. Arne Møller, forskningslæge og lektor - AUH
16.40-16.50: Kort pause
16.50-17.20: Funktionelle lidelser v. Lise Kirstine Gormsen, overlæge på Funktionelle Lidelser - AUH
17.20-17.30: Afrunding og mini-evaluering
Alle er velkomne og arrangementet er gratis.