Kurset henvender sig til fagpersoner, der arbejder med førskolebørn med spisevanskeligheder fx ergoterapeuter, fysioterapeuter, sundhedsplejersker, talepædagoger, psykologer, specialpædagoger.
Kurset er baseret på en tværfaglig tilgang til emnet, så tag gerne flere faggrupper af sted sammen.
Underviserne ønsker at bidrage til, at den enkelte deltager bliver specifik i sine observationer og føler sig klædt på til at se nogle sammenhænge om barnets spisning i et tværfagligt perspektiv. Der vil bl.a. være fokus på, hvornår der er behov for at inddrage andre faggrupper og hvad udvalgte fagrupper kan byde ind med.
Undervisningen er orienteret mod praksis, og deltagerne vil få praksisorienteret viden om:
· Spisningens faser og anatomiske forhold i mund og svælg
· Hvad vil vi undersøge?
· Sensorik, spisepræferencer og spisemønstre
· Helkropsperspektiv på det at spise
· Familiens og omgivelsernes betydning for barnets spisning
· Den tværprofessionelle tilgang til spisning
Dagen består af oplæg fra underviserne, cases samt involvering af deltagerne i dialog.
Kursets tre undervisere er ansat i Specialrådgivningen for VISO, IKH:
Mette Krogh Balslev, ergoterapeut
Tina Rudebeck Holm, fysioterapeut
Anne Andersen, specialpædagog
Der serveres frokostsandwich samt kaffe/the og kage.
Kurset kan med fordel tages sammen med kurset Oralmotorik og tale.
Extended description...